Børne- og ungerådgiver til det specialiserede handicapområde, Din Sociale Indgang – City-Østerbro
6 hours ago
Område:
Sagsbehandling
Ansøgningsfrist:
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse
Vil du være med til at støtte børn og unge med handicap – med faglighed, nærvær og respekt for familiernes hverdag?
Om Specialiseret Handicap
Du bliver en del af en engageret afdeling, der består af fire teams: HKY, Hjemmetræningsteamet, Børneteamet og Ungeteamet. Afdelingen varetager myndighedsopgaver inden for det specialiserede børne- og ungeområde og har fokus på at skabe helhedsorienterede og bæredygtige løsninger for børn, unge og familier med særlige behov. Vi lægger vægt på faglig sparring, tværfagligt samarbejde og et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både faglig udvikling og humor i hverdagen.
Vores målgruppe er børn og unge med alvorlig og livstruende sygdom som fx kræft eller erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning eller fysisk funktionsnedsættelse.
Specialiseret Handicap er bydækkende, dvs. vi dækker hele Københavns Kommune.
Din rolle som rådgiver i Ungeteamet
I DSI City-Østerbro leverer vi socialfaglig støtte efter barnets lov til børn, unge og familier i udsatte positioner og med funktionsnedsættelser. Som børne- og ungerådgiver på myndighedsområdet inden for det specialiserede handicapområde, bliver du en vigtig del af indsatsen for børn og unge med varige funktionsnedsættelser og deres familier. Du får ansvar for myndighedsopgaver efter barnets lov og serviceloven herunder handicapkompenserende ydelser, afdækning, vurdering af støttebehov, udarbejdelse af handleplaner samt opfølgning på støttende indsatser.
Dit arbejde tager afsæt i barnets perspektiv og sker i tæt samarbejde med familien og relevante fagpersoner omkring barnet. Stillingen kræver både faglighed, nysgerrighed og evnen til at balancere myndighedsrollen med en anerkendende og tillidsfuld tilgang.
Vi arbejder med metoden ICS (Integrated Children's System), der bygger på inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket og har fokus på ressourcer og problemer og en helhedsorienteret tilgang.
Om Ungeteamet
Ungeteamet har myndighedsansvaret for unge med handicap fra 12-18 år og overgangen til voksenlivet. Ungeteamets kerneopgave er at støtte unge med handicap i overgangen til voksenlivet og sikre ungdomsuddannelse og beskæftigelse med inddragelse i fællesskabet. Dette indebærer et øget fokus på koordinering, inddragelse og fastlæggelse af fælles mål, som kontinuerligt evalueres for at sikre en effektiv opfølgning på indsatsen.
Vores mål er, at der bliver lagt en god plan, så den unge kommer godt ind i voksenlivet og kan tilbydes den rette støtte, når den unge fylder 18 år fx i form af ungestøtte, et botilbud eller pædagogisk støtte i hjemmet.
Om dig
Du har uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler eller lignende. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet og har handicapfaglig viden – men du kan også være nyuddannet, da vi sørger for oplæring.
Desuden lægger vi vægt på, at du
- møder den unge og familierne ligeværdigt og nysgerrigt i et samarbejde, som bygger på lovgivningen, politisk fastsatte sagsfrister og god forvaltningsskik
- kan arbejde systematisk og struktureret med forudsigelige deadlines samt uforudsigelige opgaver
- har gode kommunikationsevner, kan arbejde inddragende og kan se dig selv som facilitator for forandring for familierne og som myndighedsudøver
- har en løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, har erfaring med eller viden om ICS-metoden, er udviklingsorienteret og har lyst til at arbejde i en organisation, der altid er under forandring
- har mod til at træffe beslutninger og stå på mål for dem – med blik for barnets bedste
Vi tilbyder dig
- en spændende arbejdsplads i landets største kommune, hvor vi har høj faglig viden om handicap- og myndighedsområdet, herunder brede muligheder for faglig støtte til opgaveløsningen og kompetenceudvikling
- fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde (dog efter oplæring)
- introprogram, oplæring, mentor og fast supervision
- dygtige, engagerede, kreative og modige kollegaer i nogle ambitiøse teams, som prioriterer det gode humør og samarbejde i en travl hverdag
- en nærværende og tydelig ledelsesgruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
Om Din Sociale Indgang – City-Østerbro
DSI - City-Østerbro er én af fem områdeenheder på det specialiserede børne- og ungeområde i København.
Vi er en del af Ét SOF, hvor myndighedsenheder, lavtærskeltilbud og borgerrettede indgange i 2025 er samlet, så københavnerne har ét sted at henvende sig for at få hjælp.
Hos os er vi ca. 170 engagerede medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Vi er organiseret i tre myndighedsafdelinger – Børneliv (0-13 år), Ungeliv år) og Specialiseret Handicap,som er bydækkende – samt vores Styrket Modtagelse og Familiehus.
Vi ønsker at være kendt for
- et tæt og insisterende samarbejde med børn, unge og familier
- høj kvalitet i sagsbehandlingen
- et konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne partnere
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere, administrativt personale/HK og efter principper om lokal løndannelse.
Stillingen er en fastansættelse med en arbejdstid på 37 timer om ugen. Tiltrædelse ønskes den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt. Vi er beliggende i Svendborggade 5 i København Ø.
Der bliver indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest inden stillingen kan besættes.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder for Ungeteamet Anna Sørensen på
Søg via linket senest søndag den 4. januar 2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Intern side
MangfoldighedI Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeSøg jobbet Område: Sagsbehandling Ansøgningsfrist: 15.02.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du bidrage til at gøre en forskel for børn med handicap? Er du god til at samarbejde og kan du se dig selv i rollen som myndighedsudøver? Vil du være en del af et team, hvor faglig udvikling og gode løsninger er noget, vi skaber...
-
Psykolog til Din Sociale Indgang – Børn
6 hours ago
København, Denmark Københavns Kommune Full timeOmråde:Pleje og sundhedAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVi søger en faglig stærk og engageret psykolog, der har lyst til at blive en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads.Som psykolog i DSI City-Østerbro (DSI C-Ø) vil du blive en del af et team på tre psykologer og 20 familiebehandlere. Arbejdet består af almene...
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeSøg jobbet Område: Sagsbehandling Ansøgningsfrist: 05.02.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Vil du være med til at skabe positive forandringer for børn, unge og familier i Vanløse? Vil du være en del af et velfungerende myndighedsteam, der har et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er...
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeSøg jobbet Område: Sagsbehandling Ansøgningsfrist: 21.01.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger én dygtig børne- og ungerådgiver, som har lyst til at være en del af en engageret kollegagruppe, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for unge og deres familier. Ungeliv søger én børne- og ungerådgiver til en...
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeSøg jobbet Område: Sagsbehandling Ansøgningsfrist: 04.02.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være med til at gøre en forskel for børn med funktionsnedsættelser og deres familier? Og har du en socialfaglig uddannelse? Så kom og vær en del af vores team. Da vi mangler en kollega og samtidigt opnormerer, søger vi lige...
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeOmråde:SagsbehandlingAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVi løfter børns trivsel og skaber trygge børneliv for de mest udsatte skolebørn. Hvis du vil være med til det og ønsker at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner for socialfagligt arbejde og tværfagligt samarbejde, så er det dig, vi søger.Vi...
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeOmråde:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVil du være med til at styrke samarbejdet med civilsamfund, lokale aktører og andre forvaltninger – og skabe bedre livsmuligheder for udsatte børn og familier?Din Sociale Indgang – Valby, Vesterbro og Kongens Enghave (DSI VVK) søger en koordinerende...
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeOmråde:SagsbehandlingAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)Din Sociale Indgang Børn Nørrebro-Bispebjerg søger en socialformidler, socialrådgiver, kommunom el. lign til et barselsvikariat i Styrket Modtagelse.Din Sociale Indgang BørnDin Sociale Indgang Børn har ansvaret for indsatsen for...
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeOmråde:SagsbehandlingAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVi skaber sikkerhed og udvikling for de mest sårbare børn i tætte makkerskaber. Hvis du vil være med til det og har kompetencerne, så er det dig, vi søger. Da en af vores dygtige familiebehandlere har fået en enestående mulighed for et PhD-projekt, søger vi en...
-
København, Denmark Københavns Kommune Full timeOmråde:ØvrigeSagsbehandlingAnsøgningsfrist: Arbejdstid:Deltid - alt under 37 timerJobtype:Studenterjob/fritidsjobVil du arbejde med udsatte børn og unge, og børn og unge med autisme i Københavns Kommune?Din Sociale Indgang Børn, Nørrebro Bispebjerg søger en studentermedhjælper 10 timer ugentligt fra den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt herefter...