Chef Planlægningsafdeling ved Specialoperationskommandoen

6 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

Vi søger en chef for Planlægningsafdelingen til at lede afdelingen og støtte stabschefen, vicechefen og chefen for Specialoperationskommandoen (SOKOM) i den fortsatte udvikling, planlægning og synkronisering af specialoperationsområdet.

OM OS

Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og opstilling af Forsvarets specialoperationskapaciteter herunder Jægerkorpset, inklusiv Slædepatruljen Sirius, Frømandskorpset og Forsvarets Dronecenter. Alle enheder er direkte underlagt Specialoperationskommandoen. Specialoperationskommandoens opgaveløsning bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed. Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber.

OM STILLINGEN

Specialoperationskommandoens stab er placeret i Aalborg og består af J1 til J7, et ledelseselement, en særlig stab, et administrativt fællesskab samt to partnerelementer. Planlægningsafdelingen indeholder J5 og J7.

Planlægningsafdelingen har ansvaret for den langsigtede planlægning, ressourcestyring og styrkeproduktion, både relateret til staben ved Specialoperationskommandoen samt Jægerkorpset, Frømandskorpset og Forsvarets Dronecenter, både i nationalt og internationalt regi. Afdelingen har samtidig ansvaret for Specialoperationskommandoens bidrag til National Forsvarsplan og bidrage til NATO regionale planer og SOCC NW planudvikling.

Derudover har SOKOM også ansvaret for en langsigtet opstilling af specialoperationsstyrkebidrag, der opfylder NATO styrkemåls- og beredskabskrav.

Chefen for Planlægningsafdelingen er over for stabschefen ansvarlig for afdelingens samlede opgaveløsning inden for de tildelte ressourcerammer. Opgaverne omfatter synkronisering af opgaveløsning mellem sektionerne mv. samt koordination med Operationsstaben og Udviklings- og Planlægningsstaben.

OM DIG

Vi søger en dynamisk, struktureret, fremsynet og helhedsorienteret chef med bred ledelseserfaring fra flere stillinger på det militære ledelsesniveau. Vi leder efter en profil som har eksekveringskraft og solide erfaringer med sagsbehandling og styring af stabsprocesser i en højere stab.

Det er en fordel, men ikke et ubetinget krav, hvis du har relevant og tidssvarende erfaring med specialoperationsmiljøet, herunder kendskab til den igangværende re-orientering af Specialoperationskommandoens område.

Vi forventer, at du er løsningsorienteret, at du kan rådgive stabschefen, vicechefen og chefen gennem skarpe og præcise beslutningsoplæg, samt at du kan levere resultater gennem skarp prioritering og styring af afdelingens ressourcer og arbejde. Du har en sikker situationsfornemmelse og dømmekraft og anvender disse egenskaber aktivt til at sikre, at beslutningerne træffes på det rette niveau i organisationen.

Som person er du initiativrig, kvalitetsbevidst og motiverende. Du trives med høj kompleksitet og mangeartede opgaver. Du skaber relationer og kommunikerer direkte og præcist.

Der vil blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde, samt at du udviser helhedssyn og ressourcebevidsthed i dit virke. Du er en loyal og vigtig medspiller i implementeringen af Specialoperationskommandoens strategi, som du formår at omsætte med dine kollegaer og medarbejdere.

Det vil være en fordel, hvis du har et opdateret kendskab til specialoperationsområdet.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.

Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering.

Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit faste tjenestested er Specialoperationskommandoen, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum.

Ansøgere skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan godkendes til Cosmic Top Secret.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte Oberst Nicolai Møller på telefon:

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Melina Omercajic ved Personelkommandoen på telefon

Ansøgningsfristen er d. 15. februar 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 9.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Send motiveret ansøgning og CV via linket, hvor relevante dokumenter også kan vedhæftes.

Om SPECIALOPERATIONSKOMMANDOEN

Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.

Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.

Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.

Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: "Styrke Gennem Fælles Indsats".

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.

Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Vil du stå i spidsen for uddannelses-, trænings- og øvelsesvirksomhed i Danmarks nye NATO-hovedkvarter for specialoperationer?Som ACOS J7 bliver du leder for J7-funktionen i Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) – og dermed ansvarlig for planlægning, koordinering og gennemførelse af uddannelse, træning og øvelser for et højt...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Vil du stå i spidsen for den operative planlægning og koordinering af specialoperationer i Danmarks nye NATO-hovedkvarter for specialoperationsstyrker?Som ACOS J35 bliver du leder af Future Operations-funktionen i Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) – og dermed ansvarlig for at omsætte strategiske- og operative planer til konkrete...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark TECHCOLLEGE Full time

    Vil du stå i spidsen for udviklingen af Mennesker og Organisation – og være med til at styrke en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og medledelse er i centrum?Techcollege er midt i en spændende transformation, hvor vi sætter mennesker og organisation i hjertet af vores udvikling. Som ny chef for Mennesker og Organisation bliver du en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Vi har brug for en chef der kan stille skarpt på udvikling og få tingene til at ske.Om OsForsvarets Kantiner er en del af Etablissement- og Terrænkommandoen, der har hovedsæde i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet. Vi har derfor også kantiner fordelt i hele landet, som aktuelt tæller 57 kantiner.Strategi- og...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Vil du bidrage til præcision og succes i komplekse operationer? Har du erfaring med JTAC (Joint Terminal Attack Controller) træning, evaluering og ledelse? Så er du måske vores nye JTAC Evaluator.Om osJægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Har du interesse for operationer, og forstår du, at logistik er grundlaget for alle indsættelser?Brænder du for planlægning og føring af taktisk logistik? Så bør du søge stillingen som operationsofficer i Hærens største bataljon.I funktionen som operationsofficer i S3 sektionen vil du blive en del af den taktiske stab, som planlægger og fører...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Informationssikkerhedsbefalingsmand til JægerkorpsetVil du være med til at sikre vores kritiske informationer og systemer i en af Danmarks mest avancerede militære enheder og har du stor interesse for Cybersikkerhed? Så er du måske vores nye InformationssikkerhedsofficerOm osJægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Mercuri Urval Full time

    Job og Social er den næststørste forvaltning i Aalborg Kommune og én af seks forvaltninger i Danmarks 3. største kommune. Vores vision er:"Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borgerne og samfundet."I Job og Social er vi til for mennesker, og vi arbejder for:at sikre fremtidens arbejdskraft ved at endnu flere unge gennemfører en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Mercuri Urval Full time

    Job og Social er den næststørste forvaltning i Aalborg Kommune og én af seks forvaltninger i Danmarks 3. største kommune. Vores vision er:"Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borgerne og samfundet."I Job og Social er vi til for mennesker, og vi arbejder for:at sikre fremtidens arbejdskraft ved at endnu flere unge gennemfører en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Mercuri Urval Full time

    Job og Social er den næststørste forvaltning i Aalborg Kommune og én af seks forvaltninger i Danmarks 3. største kommune. Vores vision er:"Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borgerne og samfundet."I Job og Social er vi til for mennesker, og vi arbejder for:at sikre fremtidens arbejdskraft ved at endnu flere unge gennemfører en...