Chef for Uddannelses- og Øvelsessektionen

5 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

Vil du stå i spidsen for uddannelses-, trænings- og øvelsesvirksomhed i Danmarks nye NATO-hovedkvarter for specialoperationer?

Som ACOS J7 bliver du leder for J7-funktionen i Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) – og dermed ansvarlig for planlægning, koordinering og gennemførelse af uddannelse, træning og øvelser for et højt specialiseret multinationalt hovedkvarter under opbygning.

Du får en nøglerolle i at forme strukturer, processer og kultur i et nyt operativt hovedkvarter, hvor planlægningskraft, samarbejde og militærfaglighed går hånd i hånd. Stillingen kræver strategisk udsyn, stærk ledelsesmæssig gennemslagskraft og evnen til at skabe fremdrift i et miljø, hvor meget endnu skal bygges op.

Om os
Specialoperationskommandoen (SOKOM) står foran etableringen af Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) på Aalborg Flyvestation.

SOCC-NW bliver en del af NATOs nye nordvest-region og skal sikre koordination og synkronisering af specialoperationer - i fredstid, krise og konflikt.

I rammen af SOCC-NW bliver du en del af SOCC-NW Core Staff Element (SOCC-NW CORE), der vil varetage det regionale koordinationsansvar og opgaveløsningen i fredstid.

Hos Specialoperationskommandoen og SOCC-NW CORE møder du et miljø præget af tillid, samarbejde og højt fagligt niveau. Du bliver en del af et multinationalt fællesskab med tætte relationer til både nationale og internationale partnere.

I SOCC-NW CORE tror vi på frihed under ansvar og på, at det bedste resultat skabes, når faglighed og trivsel går hånd i hånd.

  • Vi er operativt løsningsorienterede
  • Vi er proaktive, og læner os positivt ind i opgaveløsningen
  • Vi er pragmatisk lærende i erkendelsen af, at vi skal kunne krybe og kravle, før at vi kan gå
  • Vi tror på "mission command" og handler dedikeret i chefens ånd

"Sammenhængskraft er vores vigtigste styrke. Vi bygger ikke bare et hovedkvarter – vi bygger en kultur, hvor tillid og faglighed hænger sammen i alt, vi gør," siger chefen for Specialoperationskommandoen, Generalmajor Poul Ebstrup.

Vi ved, at livet uden for uniformen betyder noget. Derfor har vi en fleksibel tilgang til arbejdstid og familieliv – herunder mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Om stillingen
Som ACOS J7 får du ansvaret for SOCC NW uddannelses- og øvelsesvirksomhed samt udviklingen af hovedkvarterets træningskoncepter, planlægningsprocesser og standarder. Som chef for J7-sektionen får du direkte personaleansvar for sektionens medarbejdere – og dermed det overordnede ansvar for at lede, prioritere og koordinere sektionens samlede indsats.

Dine Hovedopgaver Vil Omfatte

  • Overordnet ledelse og styring af J7-sektionens planlægnings- og øvelsesaktiviteter.
  • Strategisk planlægning og gennemførelse af nationale og internationale øvelser for SOCC-NW og dets underlagte enheder.
  • Udarbejdelse og implementering af uddannelses- og træningsplaner for hovedkvarterets stab.
  • Udvikling og vedligeholdelse af standarder (SOP), planlægningsprocedurer og evalueringsmetoder inden for uddannelses- og øvelsesområdet.
  • Koordination med nationale og internationale partnere, herunder relevante NATO- og regionale specialoperationshovedkvarterer.
  • Ledelse og rådgivning af dine medarbejdere - med fokus på professionel udvikling, motivation og kompetenceopbygning.
  • Rådgivning af chef og stabschef om uddannelses- og øvelsesmæssige forhold.

Du vil få stor indflydelse på sektionens struktur og arbejdsform i takt med, at hovedkvarteret vokser. En væsentlig del af stillingen er at udvikle rammer og processer fra grunden – og sikre, at J7 bliver et stærkt og velfungerende bindeled mellem uddannelse, øvelser og operativt beredskab.

Der må forventes en del rejseaktivitet både nationalt og internationalt samt deltagelse i relevante stabsuddannelser og –øvelser.

Du bliver en del af et miljø, hvor ledelse og opgaveløsning bygger på tillid og frihed under ansvar. Som chef har du mulighed for – og ansvar for – at udøve den samme fleksibilitet for både dig selv og dine medarbejdere; herunder mulighed for hjemmearbejde; når opgaveløsningen tillader det.

Om dig
Du er major/orlogskaptajn (M331) med solid ledelseserfaring og en stærk forståelse for planlægningsprocesser, øvelsesvirksomhed og uddannelsesstyring – gerne med baggrund fra en operativ stab på styringsniveau II eller III.

Det vigtigste er din evne til at omsætte erfaring og indsigt til handling – og til at bidrage til opbygningen af en enhed, der skal levere på højeste internationale niveau – samtidig med at du bevarer balancen mellem opgave, ansvar og familieliv.

Som person er du åben og imødekommende. Du trives i et værnsfælles, multinationalt og dynamisk miljø i en enhed, der er under opbygning og forventes at være under stadig udvikling. Du er god til at opbygge og vedligeholde personlige netværk.

Du er helhedsorienteret, ansvarsbevidst og har en naturlig autoritet som leder. Du formår at omsætte strategi til handling og skabe struktur i komplekse sammenhænge. Din ledelsesstil er tillidsbaseret, udviklingsorienteret og præget af retning og dialog.

Du har erfaring med tværgående planlægning og samarbejde på tværs af værn og nationer – og du trives i et miljø, hvor samarbejde, fleksibilitet og initiativ er afgørende for succes.

Som person er du imødekommende og professionel med evnen til at skabe engagement og følgeskab omkring dig. Du kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk, og du forstår at opbygge relationer og netværk, der styrker organisationens samlede virke.

Ansættelsesforhold
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her
A2
som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of Staff, major Jan Bjerre Holst på tlf.:

Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent kaptajn Andreas Esben Knudsen fra Personelkommandoen på telefon

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 18. januar 2026 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler hurtigst muligt derefter.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Om SOCC-NW
Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) bliver et højt specialiseret specialstyrkehovedkvarter, som står for planlægning, koordination og ledelse af specialoperationsstyrker i NATOs nordvestlige ansvarsområde. Enheden fungerer som taktisk kommando for specialoperationskapaciteter, sikrer interoperabilitet med partnere, understøtter komplekse operationer under skærpede sikkerhedsvilkår og bidrager til både forebyggelse og krisestyring samt er en del af Alliancens bredere militære indsats. SOCC-NW bliver derfor en vigtig brik i NATOs samlede specialoperationskapacitet.



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark TECHCOLLEGE Full time

    Vil du stå i spidsen for udviklingen af Mennesker og Organisation – og være med til at styrke en arbejdsplads, hvor fællesskab, faglighed og medledelse er i centrum?Techcollege er midt i en spændende transformation, hvor vi sætter mennesker og organisation i hjertet af vores udvikling. Som ny chef for Mennesker og Organisation bliver du en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Sweco Full time

    Vil du stå i spidsen for den fortsatte kommercielle udvikling af et stærkt og veletableret team inden for eksisterende byggeri og drift? Har du forretningsforståelse, netværk og lysten til at skabe vækst? Så er du måske vores nye Chef i Aalborg.Du bliver en del af forretningsområdet Eksisterende byggeri og specialer, hvor vi arbejder tværfagligt og...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Sweco Architects Denmark Full time

    Søg stillingenVil du stå i spidsen for den fortsatte kommercielle udvikling af et stærkt og veletableret team inden for eksisterende byggeri og drift? Har du forretningsforståelse, netværk og lysten til at skabe vækst? Så er du måske vores nye Chef i Aalborg.Du bliver en del af forretningsområdet Eksisterende byggeri og specialer, hvor vi arbejder...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Vil du stå i spidsen for den operative planlægning og koordinering af specialoperationer i Danmarks nye NATO-hovedkvarter for specialoperationsstyrker?Som ACOS J35 bliver du leder af Future Operations-funktionen i Special Operations Component Command North West (SOCC-NW) – og dermed ansvarlig for at omsætte strategiske- og operative planer til konkrete...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Vi har brug for en chef der kan stille skarpt på udvikling og få tingene til at ske.Om OsForsvarets Kantiner er en del af Etablissement- og Terrænkommandoen, der har hovedsæde i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet. Vi har derfor også kantiner fordelt i hele landet, som aktuelt tæller 57 kantiner.Strategi- og...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Vi søger en chef for Planlægningsafdelingen til at lede afdelingen og støtte stabschefen, vicechefen og chefen for Specialoperationskommandoen (SOKOM) i den fortsatte udvikling, planlægning og synkronisering af specialoperationsområdet.OM OSSpecialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og opstilling af Forsvarets...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Mercuri Urval Full time

    Job og Social er den næststørste forvaltning i Aalborg Kommune og én af seks forvaltninger i Danmarks 3. største kommune. Vores vision er:"Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borgerne og samfundet."I Job og Social er vi til for mennesker, og vi arbejder for:at sikre fremtidens arbejdskraft ved at endnu flere unge gennemfører en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Mercuri Urval Full time

    Job og Social er den næststørste forvaltning i Aalborg Kommune og én af seks forvaltninger i Danmarks 3. største kommune. Vores vision er:"Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borgerne og samfundet."I Job og Social er vi til for mennesker, og vi arbejder for:at sikre fremtidens arbejdskraft ved at endnu flere unge gennemfører en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Mercuri Urval Full time

    Job og Social er den næststørste forvaltning i Aalborg Kommune og én af seks forvaltninger i Danmarks 3. største kommune. Vores vision er:"Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borgerne og samfundet."I Job og Social er vi til for mennesker, og vi arbejder for:at sikre fremtidens arbejdskraft ved at endnu flere unge gennemfører en...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Aalborg Universitet Full time

    Fælles Service, HR-afdelingen Har du lyst til at kombinere sekretariatsbetjening og projektledelse i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og indgår i et velfungerende jurateam med stærk sparringskultur? Vil du arbejde et sted, hvor faglig sparring, udvikling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen? Så er det dig vi mangler. Vi søger...