Postdoc-stilling (24 mdr.) tilknyttet projektet The Family Revolution in Denmark: Experiences and Institutions (FREI) ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber
2 weeks ago
Postdoc-stilling (24 mdr.) tilknyttet projektet The Family Revolution in Denmark: Experiences and Institutions (FREI) ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber er ledig til besættelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Projektet Familierevolutionen i Danmark
Stillingen er tilknyttet projektet Familierevolutionen i Danmark, finansieret af Velux Fonden Projektet bygger på Citizen Science og samarbejder med danske gymnasier om indsamling af 1.000 livshistorier om de omfattende forandringer i familielivet i 1960'erne og 1970'erne. De indsamlede data analyseres blandt andet ved hjælp af digitale metoder (projektbeskrivelse). Projektet ledes af lektor Cecilie Bjerre og professor Klaus Petersen.
Om stillingen
Som postdoc vil du bidrage til analyser af familielivets forandringer, nye kønsroller, oplevelsen af statslig familiepolitik mv., med afsæt i de indsamlede livshistorier. Kendskab til digitale metoder er en fordel, men ikke et krav – du skal dog være indstillet på at tilegne dig nye metodiske kompetencer. Vi søger dig, der er interesseret i samspillet mellem kultur, politik og sociale forhold, og gerne også i familie, køn og velfærd. Du vil arbejde selvstændigt med dine egne forskningsidéer, men indgå aktivt i et innovativt og tværfagligt forskningsfællesskab.
Hovedopgaver
- Forskning i familielivets forandringer og dynamikker i 1960'erne og 1970'erne på baggrund af de indsamlede livshistorier og andre relevante kilder
- Bidrage til udvikling af projektets faglige udvikling (især den metodiske udvikling) .
- Bidrage til videnskabelige publikationer baseret på de indsamlede data – både egne og fælles publikationer samt redaktion af en planlagt bog.
- Aktiv deltagelse i projektets forskningsgruppe og dets løbende aktiviteter.
- Bidrage til databehandling og tilgængeliggørelse af data.
- Formidling af projektets resultater, herunder præsentationer for de deltagende gymnasieklasser.
- Mindre administrative og praktiske opgaver knyttet til projektet.
- Aktiv deltagelse i projektets møder, workshops og øvrige aktiviteter.
Forventninger til ansøgere
- Ph.d.-grad i historie eller anden relevant disciplin.
- Beherskelse af dansk (mundtligt og skriftligt).
- Erfaring med digitale tekstanalyser og/eller forskning i familiehistoriske emner er en fordel.
- Nysgerrighed, samarbejdsevne og lyst til tværfagligt arbejde.
- Evne til at arbejde selvstændigt med egne dele af projektet.
Om stillingen og karriereudvikling
Stillingen er tidsbegrænset (24 måneder). Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber og forskningsgruppen for samtidshistorie lægger stor vægt på at understøtte unge forskeres karriereudvikling.
Om instituttet
Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber har omkring 200 ansatte, der dækker en bred vifte af emner og forskningsinteresser, herunder amerikanske studier, audiologopædi, klassiske studier, kommunikation, litteraturvidenskab, kultur, dansk, engelsk, tysk, historie, mellemøststudier, organisationskommunikation og religionsstudier. Vores fakultet er engageret i tværfaglig forskning og undervisning og opfordrer studerende til at udforske krydsfelterne mellem sprog, kultur og samfund. De er aktivt involveret i forskellige forskningscentre, grupper og netværk og bidrager til banebrydende projekter og publikationer.
Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber er placeret på Fyn på universitetets campus i Odense – Danmarks tredjestørste by med indbyggere. Odense tilbyder familievenlige levevilkår i en historisk by med et urbant præg, hvor naturen og andre rekreative områder aldrig er langt væk. Byen har fremragende forbindelser med offentlig transport til både Aarhus og København.
Universitetet er medlem af Coalition for Advancing Research Assessment (CoARA). Vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler samfundets mangfoldighed, og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Kontaktoplysninger
For yderligere information kontakt lektor Cecilie Bjerre ), professor Klaus Petersen ) eller viceinstitutleder Anne Klara Bom ).
Ved spørgsmål relateret til CV, eksamensdokumenter mm. kontakt humfak-
Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online", og Fakultetet forventer, at ansøgere har læst Vejledning for ansøgere inden der søges.
Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Cirkulære om overenskomst for Akademikere i Staten 2025. Personer, der er ansat i stillingen, kan – baseret på en konkret individuel ledelsesmæssig vurdering – fritages for tidsregistrering, også kendt som en "selvtilrettelægger".
Ansøgningen skal indeholde:
- En motiveret ansøgning
- CV
- Eksamensbeviser (kandidat og ph.d.)
- Publikationsliste (med angivelse af de publikationer, der vedhæftes)
- Evt. navne og kontaktoplysninger på referencer
- Notat (1–2 sider) med dine overvejelser om, hvordan du forskningsmæssigt kan bidrage til projektet (temaer, mulige publikationer m.v.), og hvilke muligheder du ser med kombinationen af digitale og mere traditionelle metoder.
- Op til tre publikationer. Vedhæft venligst en pdf-fil for hver publikation. I tilfælde af medforfatterskab skal en medforfattererklæring indsendes som en del af pdf-filen.
Ansøgning og alle bilag skal være på dansk, engelsk eller et af de skandinaviske sprog. Kun materiale på dansk, norsk, svensk og engelsk vil blive bedømt. Kopi af originale eksamensbeviser bedes medsendt.
Du bedes venligst være opmærksom på, at vi kun modtager pdf-filer. Den enkelte fil må ikke være over 10 MB. Vi modtager ikke zip-filer, jpg eller andre billedfiler. Alle pdf-filer skal være ulåste og tillade binding og må ikke være password beskyttede. Hvis du har mere end en fil til hvert felt skal du kombinere pdf-filerne til en samlet fil inden du uploader, da hvert enkelt felt kun kan håndtere en fil.
Hvis ansøgningen ikke indeholder det påkrævede materiale, kan Fakultetet afvise ansøgningen uden yderligere varsel. Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive vurderet.
Bedømmelses- og evalueringsprocessen:
Shortlisting kan anvendes i bedømmelsesprocessen.
Bemærk venligst, at det alene er shortlistede ansøgere som vil modtage en bedømmelse. Læs om shortlisting på SDU. Ansøgninger vil blive bedømt af et bedømmelsesudvalg, og de shortlistede ansøgere vil modtage den del af bedømmelsen, der vedrører dem. Udvalget kan anmode om yderligere oplysninger, og i så fald er det ansøgernes ansvar at fremsende det nødvendige materiale.
Interviews og tests kan være en del af den samlede bedømmelse.
Ansøgningsfrist d. 5. januar 2026 kl. 23.59
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med højtkvalificerede medarbejdere. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
-
Odense, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 450,000 - 600,000 per yearPostdoc-stilling (24 mdr.) tilknyttet projektet The Family Revolution in Denmark: Experiences and Institutions (FREI) ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber er ledig til besættelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter.Projektet Familierevolutionen i DanmarkStillingen er tilknyttet projektet Familierevolutionen i Danmark, finansieret af Velux...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 420,000 - 540,000 per yearDescriptionPostdoc-stilling (24 mdr.) tilknyttet projektet The Family Revolution in Denmark: Experiences and Institutions (FREI) ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber er ledig til besættelse den 1. marts 2026 eller snarest derefter. Projektet Familierevolutionen i DanmarkStillingen er tilknyttet projektet Familierevolutionen i Danmark, finansieret...
-
Odense, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 450,000 - 600,000 per yearEn introduktionsstilling ved Retsmedicinsk Institut, Retslægelig Afdeling er ledig til besættelse 1. januar 2026 eller snarest derefter.Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 12 måneder.Arbejdet på afdelingen omfatter:Retslægelige obduktioner.Klinisk Retsmedicin, hvilket er undersøgelser af ofre og sigtede i volds- og sædelighedsforbrydelser....
-
Odense, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 800,000 - 1,000,000 per year1-årig stilling med start 1. februar 2026 eller snarest derefter til Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Odense MOm stillingen:Retsmedicinsk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, søger en engageret læge til en 1-årig fuldtidsstilling. Stillingen er tilknyttet Statsobducenturet for Fyn, Syd- og Sønderjylland og...
-
Postdoc Position in Computer Science
4 days ago
Odense, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time $65,000 - $110,000 per yearIn order to expand the Centre for Visual Data Science , the Department of Mathematics and Computer Science at the University of Southern Denmark, Odense, invites applications for a Postdoc position in Computer Science with a focus on visual data science. An ideal candidate has a solid education in computer science, data science or applied mathematics as well...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 320,000 - 400,000 per yearDescription Ved enhed for Cancerforskning, Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, er en stilling som laborant (37 t/u) ledig til besættelse 1. april 2026. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. november 2029. Om stillingenStillingen er tilknyttet lektor, Aida Solhøj Hansen, som forsker i inflammatoriske hudsygdomme og...
-
Odense M, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 420,000 - 650,000 per yearDescription 1-årig stilling med start 1. februar 2026 eller snarest derefter til Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Odense MOm stillingen:Retsmedicinsk Institut ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, søger en engageret læge til en 1-årig fuldtidsstilling. Stillingen er tilknyttet Statsobducenturet for Fyn, Syd- og...
-
Odense, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 60,000 - 120,000 per yearApplications are invited for two postdoc positions with SDU Health Informatics and Technology (HIT), The Maersk Mc-Kinney Moller Institute (MMMI), University of Southern Denmark (SDU), Odense. Both positions are for 2 years with the possibility of extension depending on possible additional funding. The positions will be part of two externally funded...
-
Odense, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 40,000 - 60,000 per yearResearch Assistant at the National Institute for Public Health (NIPH),University of Southern Denmark (SDU), OdenseWould you like to join an emerging international research group on alcohol epidemiology and public health at NIPH, SDU, to challenge major contemporary public health issues linked to alcohol use, such as alcohol-related social harms and growing...
-
Odense, Odense Kommune, Denmark SDU Career Site Full time 450,000 - 600,000 per yearEn introduktionsstilling ved Retsmedicinsk Institut, Retslægelig Afdeling er ledig til besættelse 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 12 måneder. Arbejdet på afdelingen omfatter:Retslægelige obduktioner. Klinisk Retsmedicin, hvilket er undersøgelser af ofre og sigtede i volds- og...