HR-udviklingskonsulent til Københavns Universitets koncernenhed
3 weeks ago
Jobbet
Stillingen er placeret i koncernenheden KU HR som understøtter Københavns Universitets overordnede opgave med at skabe de bedste rammer for forskning, uddannelse og formidling. HR har en ambition om at være et strategisk forankret og tæt sammenspillet fagområde, som sikrer, at de HR-faglige indsatser er værdiskabende og effektive til gavn for universitetet, dets ledere og medarbejdere.
Du vil i første omgang få ansvaret for projektledelse af en styrket arbejdsmiljøudvalgsstruktur med fokus på effektive og effektfulde møder, som omfatter dialog med relevante parter i organisationen, udvikling af en fælles infrastruktur med fokus på bl.a. årshjul, datapakker og kommunikation. Arbejdet centrerer sig også om erfaringerne med at sikre god sammenhæng mellem arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg på KU, herunder fokus på koordineret, struktureret og understøttet forberedelse, gennemførelse og opfølgning på møder samt kompetenceudvikling. Du samarbejder med mange i disse opgaver, herunder arbejdsmiljøkonsulenter samt seniorrådgiver på samarbejdsområdet i koncernenheden.
Derudover arbejder du med ledelsesunderstøttelse i bred forstand. Opgaverne omfatter;
- understøttelse af HR's øverste chefteam på 6 chefer, som er forankret både i koncernenheden KU HR og i KU's 3 campusadministrationer, og som mødes ca. hver 3. uge.
- sammen med kolleger at planlægge afdelingsmøder o.lign, understøtte andre aktiviteter fx vedr. organisatoriske ændringer i koncernenheden såvel som i det samlede HR-fagområde samt udvikle og vedligeholde visse koncepter fx onboarding af ledere og medarbejdere i KU HR
- at udvikle og vedligeholde kvalitetsstandarder for sagsoplæg til ledelsen, koordinering af visse sager samt bindeled til øverste ledelse på KU
Vi tilbyder
Du får din daglige gang på et internationalt anerkendt eliteuniversitet, i historisk smukke bygninger midt i hjertet af København. Vi har fokus på, at du kan tilrettelægge dine opgaver, så der er balance i arbejdslivet, og vi understøtter selvstændighed og fleksibilitet i opgaveløsningen. Vi lægger vægt på sparring og dialog i et forpligtende teamsamarbejde, og vi tilbyder gode muligheder for faglig inspiration, udvikling og løbende kompetenceudvikling. Vi tilbyder:
- Spændende projektledelsesopgaver med fokus på udvikling af organisationen, herunder et professionelt projektmodel set-up og et stærkt fagligt fællesskab og netværk blandt projektledere på KU
- Muligheden for at arbejde med øverste ledelse i en divers organisation og ind i de politiske organer
- En fleksibel arbejdsform, hvor du arbejder tæt sammen med dine projektsamarbejdspartnere, men også er del af en enhed, der er dygtige til at bruge hinandens forskellige fagligheder konstruktivt og styrke det tværorganisatoriske samarbejde.
Om dig
Du har evnerne og erfaringen til at understøtte den fortsatte udvikling af en stor organisation som KU i tæt dialog med kolleger og ledelse. Du ser det som en målsætning for dit arbejde at sikre samarbejde på tværs af fagligheder og balancere fremdrift og medinddragelse. Du udvikler hurtigt et godt blik for den organisation, du bliver en del af med din politiske forståelse og tæft, og har lyst til at bidrage til at udvikle den.
Vi søger en kollega, som:
- er god til at arbejde med komplekse opgaver og bevæge sig mellem det strategiske, taktiske og operationelle niveau
- har erfaring med projektledelse, gerne organisationsforandringsprojekter, og har projektledelsesværktøjskassen i orden
- er særdeles god til at skabe relationer og lede og trives med at gøre brug af kollegers viden og forskellige fagligheder i opgaveløsningen
- kan lige at arbejde med korte deadlines og en vis uforudsigelighed i opgaver og tempo
- er god til at skabe struktur og overblik, har erfaring med udarbejdelse af beslutningsoplæg til ledelsesfora og kan lide også at styre den konkrete mødebehandling i råd, nævn og udvalg
Du har en relevant uddannelse og det er en fordel, hvis du har kendskab til universitetssektoren og/eller HR-udvikling i den offentlige sektor.
Dette bliver du en del af
Københavns Universitet har omlagt universitetets administration. Fra marts 2025 har universitetet én fælles administration bestående af en række koncernenheder og tre campusadministrationer (Nørre, Søndre og Frederiksberg+), der i tæt samarbejde med lokale stabe skal understøtte universitetets kerneforretning; forskning, uddannelse og formidling.
HR-organisationen understøtter flere hundrede ledere, ca. 10.000 medarbejdere og en mangfoldig organisation med en ambitiøs strategi. Med en vicedirektør i spidsen varetager koncernenheden en række specialer og strategiske indsatsområder. Der lægges vægt på at få skabt yderligere udvikling på HR-området med fokus på at levere god service, der hvor organisationen har mest brug for det. Vi er optaget af, at værdiskabelse og udvikling på HR-området sker i tæt tilknytning til universitetets organisation og kerneopgaver.
Du bliver en del af strategienheden i HR Udviklings- og Strategiområdet, som er ét af to områder i koncernenheden KU HR, og du vil referere til områdechef for HR Udvikling og Strategi, Iben Rørbye. Området rummer derudover sektionen Tiltrækning, Tilknytning og Organisationsudvikling samt sektionen Ledelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde.
Strategienheden understøtter at HR bidrager til udvikling af universitetet som arbejdsplads, arbejder med strategiudvikling, herunder programleder strategiske indsatser og arbejder tæt mod den øverste ledelse. Enheden leverer derudover ledelsesrådgivning og analyser, betjener en mængde KU-udvalg, og ledelsesunderstøtter HR koncernenheden såvel som det samlede HR fagområde i drift og udvikling.
Enheden har 5 motiverede og dygtige medarbejdere, der arbejder selvstændigt, og som er optaget af at løse opgaverne med høj kvalitet og godt humør. Alle bidrager til den løbende udvikling af den samlede HR-indsats på KU gennem tværgående samarbejde med organisationen og på tværs af administrative enheder og ved at arbejde med bl.a. HR-strategi, KU Strategi 2030, projektledelse, porteføljestyring, kommunikation, analyse, udvalgsbetjening og økonomi.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse den 1. juli. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Ansættelse kan ske som special- eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten (AC-overenskomsten). Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Krystalgade 25, København K, men der vil være behov for at kunne være fysisk til stede på flere lokationer som led i jobbet.
Ansøgningsfristen er den 25. april 2025. Vi forventer at indkalde til samtale umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Send din ansøgning elektronisk, vedlagt CV og evt. relevant dokumentation via jobsiden http://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/ (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget. Vi opfordrer til, at du udelader foto og personlig information (om din alder, køn mv.) i de to filer.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for HR Udvikling og Strategi, Iben Rørbye på tlf. 51489401.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som trådte i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte stillingens kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant Anita Kildebæk Nielsen på ac-tr@adm.ku.dk. Du kan også læse mere her.
-
København K, Denmark KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND Full timeHar du lyst til at blive en del af administrationen ved Danmarks største psykologiske forsknings- og uddannelsesinstitution? Vi søger en engageret studerende til at hjælpe os cirka 10 timer om ugen fra 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter.Dine opgaver vil blandt andet bestå af at assistere med:- Besvare henvendelser fra ph.d.-studerende-...
-
København K, Denmark KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND Full timeEr du antropolog og brænder for formidling og undervisning?Brænder du for undervisning og formidling af antropologi?Institut for Antropologi ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, søger fire undervisningsassistenter (UA) til ansættelse pr. 1. august 2025.Om stillingenSom UA vil du spille en vigtig rolle i kursusundervisningen i...
-
Økonomipartner til Københavns Universitet
3 weeks ago
København N, Denmark KU - SUND - PANUM KBH N Full timeCampus Administration NørreKøbenhavns UniversitetMotiveres du af at understøtte budgetansvarlige chefer og ledere med budgetlægning og budget-opfølgning? Holder du af at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer? Og vil du bidrage med at understøtte rammerne for fremragende forskning og uddannelse på det sundhedsvidenskabelige...
-
Praktikertilbud hos Københavns Universitet
1 week ago
København Ø, Copenhagen, Denmark KU - SCIENCE - BIO SNM Full timeI dette praktiktilbud har du mulighed for at følge dine dybeste fascinationsfelt lige i hjørnet af universitetet. Nyt det unge akademiske miljø på Københavns Universitet og opsøg det samfund, der har lagt grundstenene til moderne kunsthistorie, moderne filosofi, jura og nationale økonomi. Er dette også dit univers? Glem ikke at gerne godt forsvinde i...
-
København K, Denmark KU - FA - Kbh K Full timeVil du gøre en forskel for 40.000 studerende og 10.000 medarbejdere på Københavns Universitet?Er du klar til et meningsfyldt arbejde, hvor konkurrenceudsættelse af kontrakter og fokus på bæredygtighed sikrer indkøb af høj kvalitet? Trives du med at gennemføre udbud fra planlægning til implementering og har du flair for optimering af...
-
København K, Denmark KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND Full timeHar du flair for administration og lyst til at arbejde som institutsekretær på en arbejdsplads præget af høj faglighed og et fokus på at tilbyde forskning og uddannelser i verdensklasse?På Institut for Antropologi på Det samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet leder vi efter en systematisk og engageret institutsekretær til at...
-
København K, Denmark KU - FA - Kbh K Full timeKan du se dig selv i en verden, hvor lysten til at fortælle historier om videnskab erden største drivkraft? Har du stor professionel erfaring i brugen af sociale medier?Har du stærke strategiske kompetencer på området? Kan du rådgive forskere ogledere i brugen? Så er det måske dig, vi mangler i vores nye enhed for Rådgivningog medietræning på...
-
København K, Denmark KU - FA - Kbh K Full timeVil du arbejde på et universitet, der rangerer på top 10 blandt europæiske universiteter ift. forskning og undervisning? Har du stærke konsulentkompetencer indenfor strategi, ledelse og organisation? Har du erfaring med at planlægge, gennemføre og følge op på ledelsesudviklingsaktiviteter på alle niveauer i en stor organisation? Så har vi måske...
-
Programleder for Diversitet, Lighed og Inklusion
2 weeks ago
København K, Denmark KU - FA - Kbh K Full timeVil du være med til at drive og implementere Københavns Universitets HR-arbejde særligt med fokus på diversitet, lighed og inklusion?Er du en erfaren projekt- eller programleder med et skarpt strategisk blik, der kan sikre sammenhæng, implementering og udvikling i en stor, kompleks organisation? Kan du navigere i politiske landskaber og skabe stærke...
-
København K, Denmark KU - FA - Kbh K Full timeHar du brug for erfaring, lyst til at arbejde i en vigtig og samfundsunderstøttende virksomhed og er du i gang med en uddannelse inden for f.eks. økonomi, statskundskab, offentlig administration eller lignende, så kan vi tilbyde dig et spændende og alsidigt job i Koncern Økonomi på Københavns Universitet.I Koncern Økonomi understøtter vi den...