Konsulent til klimapartnerskabet Energispring i

1 day ago


København, Denmark Københavns Kommune Full time

Område:

Øvrige

Politik og administration

Ansøgningsfrist:

Arbejdstid:

Fuldtid

Jobtype:

Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Motiveres du af at samarbejde med mange forskellige interessenter?

Og vil du være med til at implementere Københavns Kommunes nye Klimastrategi 2035 indenfor bygningsområdet?

Så er her mulighed for at bidrage til at videreudvikle partnerskabet Energispring mellem Københavns Kommune, ejendomsbranchen, den almene sektor, interesseorganisationer og forsyningsselskabet HOFOR.

Partnerskabet Energispring består af 58 partnere, som tilsammen repræsenterer ca. 41 % af bygningsmassen i København. Energisprings arbejdsfokus er at bidrage til Københavns Klimastrategi 2035 ved at nedbringe energiforbruget i bygninger, gøre bygningerne klar til omstillingen af energisystemet og at minimere klimaaftryk og ressourceforbrug ved at levetidsforlænge, vedligeholde og renovere af den eksisterende bygningsmasse. I Energispring opnår vi sammen resultater gennem udviklingsaktiviteter, videndeling og fælles mål. Se mere om Energispring her.

Team Energispring er sekretariatet for partnerskabet, og vi leder efter en kollega, som er god til at opbygge relationer og tværgående samarbejder, føler sig hjemme i rollen som facilitator, og som kan inspirere og bidrage til den videre udvikling af partnerskabet. Vi er et team, hvor vi sammen skaber resultater ved at trække på hinandens styrker, inddrager hinanden i opgaveløsningen, og hvor vi har indflydelse på de aktiviteter, som Energispring igangsætter.

Om os

Du bliver ansat i Område for Klima i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi er ca. 50 medarbejdere, heraf syv teamledere og tre enhedschefer. Området er præget af stor faglighed, højt engagement og lyst til at skabe resultater sammen på et område med stor opmærksomhed og hastig udvikling. Området er organiseret i tre enheder med klimamæssigt fokus på emner indenfor energi, byggeri og forbrugsbasserede emissioner.

Stillingen er i enheden Bygninger og Anlæg, hvor vi arbejder med at nedbringe udledninger fra byggeri og anlæg, såvel som byens eksisterende bygninger. Enheden skal levere viden i krydsfeltet mellem bygninger, byggeri, anlæg og klima til brug for både politisk betjening, partnerskaber og samarbejder med eksterne aktører og som understøttelse i projekter indenfor de faglige enheder på tværs af afdelingen og forvaltningen. Der er tre teams i enheden: Team Energispring, Team Klimaindsatser i Byggeri og Team Cirkulært Byggeri.

Om jobbet og dine arbejdsopgaver

Du vil være en del af Team Energispring, og du vil få arbejdsopgaver som omhandler at

  • videreudvikle partnerskabet og partnerskabets metodeværktøjskasse for samarbejde på tværs af forskellige interessenter
  • inspirere og bidrage til at højne Energisprings værditilbud
  • udvikle, planlægge og facilitere interne og eksterne aktiviteter, workshops og arrangementer
  • facilitere Energisprings kommunikationsnetværk for partnerne i Energispring
  • opbygge stærkere relationer og vidensdeling mellem partnerne i Energispring
  • bidrage til udviklingsprojektet Grøn Omstilling af Etageboliger, hvor teamet er ansvarligt for en af arbejdspakkerne om skalering af vores partnerskabsmodel samt tværkommunalt samarbejde

Vi forventer, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse, og kan arbejde i en politisk styret organisation
  • har interesse og viden om den grønne omstilling af den eksisterende bygningsmasse
  • har viden og erfaring med at arbejde med partnerskaber eller eksterne samarbejder
  • er god til at opbygge relationer og er en god facilitator
  • er nysgerrig og opsøgende for at få ny viden
  • er god til at formidle til flere forskellige målgrupper
  • er handlekraftig og følger opgaverne til dørs
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan arbejde i et team, hvor vi sammen skaber resultater ved at trække på hinandens styrker og inddrager hinanden i vores opgaveløsning

Vi tilbyder

Du bliver ansat i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Du bliver en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser. Afdelingen har cirka 400 ansatte fordelt på 15 faglige enheder og et sekretariat, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i.

Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem sammen – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder. Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt – og vi gør det for København.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation. Tiltrædelse den 1. januar 2026 og to år frem og med mulighed for forlængelse. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at få balance mellem arbejds- og privatliv, idet du får en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer inklusive frokostpause og flekstid. Du kan forvente enkelte mødeaktiviteter og arrangementer uden for normal arbejdstid. Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen efter hensyn til arbejdsopgaver, dog med forventning om fuldt fremmøde i opstartsperioden. Vores kontor ligger centralt placeret i Njalsgade, Islands Brygge.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Ditte Greve Mikkelsen på eller enhedschef Mette Skovbjerg på

Søg via linket senest mandag den 3. november 2025

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 5. og evt. tirsdag den 11. november.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet indenfor miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.



  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)Vil du være med til at implementere Københavns Kommunes nye Klimastrategi 2035 gennem fortætning og optimeret anvendelse af den eksisterende by?Har du kendskab til byggeri og de klimakrav, byggebranchen står overfor de...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseBrænder du for at fremme en mere cirkulær økonomi indenfor byggeriet med fokus på mere genbrug og genanvendelse af byggematerialer i København?Og vil du spille en central rolle i udrulningen af en ny indsats på området?Så kan du blive vores nye kollega i Team...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 500,000 - 650,000 per year

    Akademisk konsulent til ledelsesbetjening på Psykiatrisk Center KøbenhavnVil du være med til at sikre drift og udvikling af Danmarks største psykiatriske center? Har du sundhedsfaglig forståelse og en skarp pen? Og trives du med en bred palet af store og små opgaver i en spændende reformtid? Så har vi jobbet til dig i Sekretariatet på Psykiatrisk...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    Område:SagsbehandlingPolitik og administrationPædagogikAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVil du være med til at udvikle og understøtte den faglige kvalitet på det specialiserede voksenområde? Har du en stærk socialfaglig profil og lyst til at gøre en forskel for borgere med handicap, psykisk sårbarhed og social udsathed?Så...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 60,000 - 120,000 per year

    Område:ØkonomiAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVil du være med til at udvikle styringen af et område med stort politisk bevågenhed og direkte betydning for københavnerne? Vil du stå i spidsen for at udvikle, koordinere og sikre gennemsigtighed i Teknik- og Miljøforvaltningens takster og bevillingsstyring? Så er du måske...


  • København, Denmark Kriminalforsorgen Full time 400,000 - 500,000 per year

    Trives du med en hverdag fyldt med forskelligartede opgaver, mange snitflader og formidling til forskellige modtagere? Så kan du være den barselsvikar, vi søger til Ledelsessekretariatet i Fængselskreds Øst.Om stillingenVi søger en profil, som i et barselsvikariat kan indgå i det mere klassiske sekretariatsarbejde i konsulentteamet.Vi forestiller os,...


  • Humletorvet , København V, Denmark Intern jobside Full time 98,765 - 123,456 per year

    Internt jobopslagBrænder du for at skabe gode løsninger, der styrker de studerendes trivsel? Og kan du arbejde systematisk med forebyggende indsatser baseret på data og viden om pædagoguddannelsen? Så er du måske vores nye kollega.I sekretariatet på Institut for Pædagoguddannelse søger vi en dygtig og engageret konsulent til vores...


  • H. C. Andersens Blvd. København, Denmark Dansk Industri Full time 90,000 - 120,000 per year

    Vi søger en ny kollega, der vil bringe sin juridiske ekspertise i spil for DI's flere end 100 foreninger, branchefællesskaber og regionalforeninger. Vi optager løbende nye foreninger i DI, og arbejder hele tiden på vores servicetilbud til foreningerne. Så der er masser af opgaver med både drift og udvikling. Om jobbetVi søger en juridisk konsulent,...


  • København N, Danmark, , Denmark NaviPartner Full time 90,000 - 120,000 per year

    Er du på udkig efter et job, hvor du får mulighed for at bruge dine evner indenfor finans i Microsoft Dynamics Business Central, som konsulent med en topmoderne POS-løsning gearet til en bred vifte af detailkunder?Hos NaviPartner vil du kunne bruge dine faglige færdigheder inden for finans, køb, salg, lager, mens du arbejder med et bredt spektrum af...


  • Kampmannsgade , København, Danmark, Denmark Devoteam Denmark Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Stillingsbeskrivelse Er du passioneret for strategisk sourcing, har du erfaring med at rådgive virksomheder om bl.a. indkøb, udbud og kontrakter, og har du erfaring med at skabe værdi gennem leverandørsamarbejder? Har du lyst til at vokse i en interessant stilling med rige muligheder for at blive inspireret? Så læs videre, og bliv vores kommende...