Vi søger elektrikere til PET, der har lyst til at arbejde for en større sag
5 days ago
Har du erfaring med serviceeftersyn? Ved du, hvad vi mener, når vi skriver TVO, AIA og ADK-installationer? Vil du være en del af en helt særlig arbejdsplads, og har du lyst til at bruge dine kompetencer dér, hvor de gør en forskel? Så er du måske vores nye elektriker.
Bliv en del af arbejdet med at sikre og videreudvikle tekniske installationer
Som elektriker hos PET bliver din overordnede opgave at udføre reparationer af eksisterende anlæg, bistå med udførelse af mindre ombygninger/renoveringer af elektriske anlæg i eksisterende bygninger samt tage del i arbejdet med almindeligt forekommende elektrikeropgaver. Hos PET bliver du ikke alene elektriker – du bliver en vigtig del af et team, hvor vi passer på hinanden, deler viden og løfter i fællesskab.
Vi tilbyder en central rolle i Facility Management Hard (FM-H) i PET med ansvar for store dele af infrastrukturen på domicilet i Søborg samt på eksterne lokationer. FM-H's opgave er, at sørge for at alle tekniske installationer er up-to-date og videreudvikle på dem. Driftsteamet, som du bliver en del af, løser primært opgaver i Søborg, men ind imellem også rundt om i landet. Du bliver en del af et hold af elektrikere og installatører, som står for en større del af PET's opgaver inden for el- og sikringsområdet.
Vi tilbyder et job, som du ikke finder andre steder, hvor du, med din specialviden og erfaring med teknik, skal være med til at fremtidssikre det faglige niveau inden for sikring m.m. Det er en fordel, hvis du har kompetencer inden for bl.a.: Serviceeftersyn og udvidelser af Fiber og IT, TVO, AIA og ADK-installationer, samt programmering og idriftsættelse af disse. Du skal endvidere kunne:
- Føre tilsyn og opfølgning på anlægsprojekter under udførsel og i drift.
- Se muligheder på det klimavenlige område, således PET i øget grad medvirker til at spare på både CO2 og økonomiske midler.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som elektriker i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Du er selvkørende og løsningsorienteret
Du er uddannet elektriker, og er som person nysgerrig, arbejdsom, proaktiv og indstillet på mange forskelligartede opgaver – også uden for fagområdet. Du er omstillingsparat og trives i forandringer, hvilket betyder at du hurtigt og effektivt kan skifte mellem opgaver, når prioriteringen ændrer sig. Du får frihed til at løse opgaverne selvstændigt – men du står aldrig alene. Vi sparrer, hjælper og fejrer hinandens succeser.
Arbejdet kan til tider være fysisk krævende, hvilket fordrer en rimelig fysik.
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med:
- Netværk, IP-løsninger og procesprogrammering.
- Drift af CTS.
- IT-infrastruktur og netværk.
- At kommunikere teknisk engelsk i både skrift og tale.
- Sikringsinstallation - enten praktisk erfaring eller i form af kurser.
Arbejdet kan til tider være fysisk krævende, hvilket fordrer en rimelig fysik.
I FM-H lægger vi vægt på at hjælpe hinanden, hvilket betyder at du – i meget begrænset omfang – skal være klar på, at hjælpe med eksempelvis flytninger, vinterbekæmpelse m.m.
Som udgangspunkt er der faste arbejdstider på samme lokation, men du skal være indstillet på begrænset rejseaktivitet inden for landets grænser. Som person er du god til at kommunikere og trives i et tillidsbaseret samarbejde, hvor vidensdelingen er i højsædet. Du er sikkerhedsbevidst og har lyst til at lære i en anderledes organisation.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. marts 2026. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 51. Du kan læse mere om hele PET's ansættelsesproces på
Du bedes vedlægge dit svendebrev i din ansøgning.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Dansk El-forbund. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.
Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på , hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie 'Tjenesten og truslerne'.
Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr- eller på telefon , hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.
-
Datacentertekniker til PET
1 day ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 480,000 - 720,000 per yearBrænder du for at sikre, at kritisk infrastruktur kører upåklageligt? Vil du være en nøgleperson i et nyt, ambitiøst team hos PET, hvor du kan forme fremtiden for vores datacenter og bidrage til Danmarks sikkerhed? Så er du måske den datacentertekniker, vi leder efterVær med til at præge udviklingen af et nyt datacenterteamSom Datacentertekniker...
-
Sektionsleder for Systemer i PET
4 days ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 1,200,000 - 1,500,000 per yearBrænder du for ledelse af IT-specialister, og motiveres du af at omsætte strategi til handling?Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor dit talent som personaleleder og dine evner til at skabe overblik og handling kommer i spil? Så er du måske vores nye Sektionsleder for Systemer.Gå foran i arbejdet med at sikre kernedriften af vores IT-systemer og...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 700,000 - 850,000 per yearKunne du tænke dig at levere systemer og applikationer til en organisation, hvor hverdagen aldrig bliver hverdag? Er automatisering af driftsprocesser en central del af din værktøjskasse? Kan du spænde over både legacy og nyudviklede applikationer med en ambition om at sikre PET et moderne applikationslandskab? Så er du måske vores nye...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Full timeVil du bruge din viden og erfaring, hvor de gør en forskel? Kan du se dig selv være med til at beskytte Danmark mod udefrakommende trusler og værne om nationens sikkerhed? Og vil du være med til at sætte kursen for PET's dataanalyser i et miljø præget af fællesskab og høj faglighed? Så er du måske vores nye fagkoordinator.Bliv en del af arbejdet...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 550,000 - 1,050,000 per yearEr du typen, der nemt forsvinder i mængden? Har du dine taktiske færdigheder i orden, og har du mod på en stejl læringskurve? Så er du måske én af PET's nye observatører.PET's opgave er at beskytte Danmark, Rigsfællesskabet, befolkningen og vores demokrati. Truslerne mod vores frihed og sikkerhed er i konstant forandring. Det er først og fremmest...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 300,000 - 400,000 per yearKan du heller ikke lade være med at følge med i nationale og internationale nyheder? Vibrerer din telefon konstant med nyheder? Færdes du hjemmevant på (sociale) medier, tænker på forkant og kan samtidig løbe hurtigt når det gælder? Og kunne du tænke dig at arbejde i en organisation, hvor frihed, demokrati og sikkerhed står i centrum for dine...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 700,000 - 850,000 per yearHar du vilje, evne og mod til at tage ansvar for Danmarks sikkerhed? Vi tilbyder en central rolle i at bidrage til PET's efterretnings- og efterforskningsmæssige indsats indenfor straffelovens kapitel 12 og 13Bliv en del af arbejdet med PETs kontraterror indsatsCentret for Kontraterroroperationer søger efterforskere med interesse i planlægning og...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 550,000 - 900,000 per yearVil du være en del af en organisation, som hver dag arbejder for et mere sikkert Danmark?Truslen fra cyberspionage mod PET er, ligesom mod Danmark generelt, meget høj, og vi søger cyber- og informationssikkerhedsspecialister, der kan forstå vores interne it-miljøer og kan rådgive om sikkerhedskrav til klassificerede it-miljøer.Jobs på tværs af...
-
Vicepolitiinspektør til politiet, PET
4 days ago
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full timeVicepolitiinspektør til Sikkerhedsafdelingen i PETOm stillingen i PETDu skal indtil videre forrette tjeneste som Centerchef i SikkerhedsafdelingenDu refererer til Afdelingschefen i Sikkerhedsafdelingen.Du har som vicepolitiinspektør ansvaret for de politi- og efterretningsmæssige opgaver i inden for dit ansvarsområde.Som vicepolitiinspektør i PET bliver...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politiets Efterretningstjeneste (PET) Full time 420,000 - 630,000 per yearEr du god til at arbejde selvstændigt og har du godt overblik? Har du erfaring med administrative systemer som økonomi- og journaliseringssystemer samt erfaring med vagtplanlægning, så er du måske vores nye administrative medarbejder i Sikringsstyrken.Bliv en del af arbejdet med PET's bevogtningsopgaverSikringsstyrken arbejder primært med stationære...